Isætning fra stranden

 Isætning af båden fra stranden

Isætning af båden fra stranden på vestkysten

Når man vil sætte sin båd i fra stranden/kysten er der et par ting man skal være opmærksom på og bruge, hvis man ikke vil have trailerens hjul/bremser under vand og endnu vigtigere: Ikke sætte sig fast med bilen.

Pt. er der ikke alle billeder på og der er nogle der bliver udskiftet, når vi får taget nogle nye.)

Rigtige småbådsfiskere sætter båden i fra stranden.   

Har man en alm. 2 hjuls trukken bil, skal man bruge.

•  1 makker (minimum afhængig af båden størrelse)

•  1 ca 20mmTov (min 15 m) til at holde båden med når den er sat i og når den skal op. 

•  1 godt anker til at forankre båden til, efter den er sat i og inden den skal op.

•  2 plader som trailerens hjul skal køres op på ude i vandet, for at undgå at de synker ned i sandet, mens man sætter båden i og tager den op.

De kan laves af en aluminium dørkplade med 45 gr. evt. med opbukkede kanter i sider og bag, så mindre bølger bliver brudt af disse kanter og dermed ikke slår så meget vand op på bremserne. Lav dem i en størrelse der passer, så de kan sættes fast på et beslag, på traileren under båden, under kørsel.


Man kan også lave den af et par ca. 40 cm. brede Strimler i 19 - 22 mm. østenfiner, støbe eller douglasplade, med en lægt på (50mmx50mm til 75mmx75mm), i den ene ende til at forhindre at du bakker/skubber traileren for langt tilbage.

•  1 ca. 15 m. langt kraftig ca. 20 mm. tov, for at undgå at bilen skal holde i havstokken når man sætter båden i og tager den op.

Du skal holde ca 30 - 45gr i forhold til traileren når du skal trække den op med tov, fordi så når du begynder at trække i den, retter traileren sig op mod bilen ved at først at køre med  det enen hjul og så det andet, det gør at den er nemmere at få op fra stranden.

•  Bedst med luftgummi hjul på næsehjulet. Eller bare et godt bredt næsehjul som minimum.

•  Evt. snekæder til de trækkende hjul, dog ikke et must, men gode at have ved fastkørsel.

•  1 skovl for en sikkerheds skyld (omkring de 40 år jeg har sat i fra stranden, har jeg kun sat fast i noget løst sand 1 gang).

MEGET VIGTIG

Når man sejler ind over revlerne, hvis bølgerne rejser sig der, skal du bare lægge dig op på ryggen af en, med forstævnen af båden næsten oppe på toppen af bølgen, og du skal følge med  den, for sejler du hurtigere end  den, kan man MEGET nem kæntre når man går ned af den, da båden tit har tindens til at lægge sig med siden til bølgen, så vær klar til at styre og give eller tage gassen af samt hæve motoren så skruen ikke går i bunden når du rammer sandrevlen,

 

Du må heller ikke sejle langsommere end bølgerne, for da kan de knække ind over agter og fylde båden med vand, eller slå dig ud af kurs og derved kæntre.


Hvis der er rolig vand, kan du godt ankre op inden til sandrevlen, men er der bræk på sandrevlen og bølgerne slå helt op på land, kan det være en storfordel at sejle båden så lang op på land som mulig, og efterfølgene trække den  sålang som mulig på stranden,

 

HUSK ALTID AT HAVE ET ANKER I DEN; DA DER NEMT KAN KOMME EN LIDT STØRRE BØLGE OG TRÆKKE DEN MED UD IGEN. 


Lige et tip.

Desto mere stejl kysten er ned til vandet, desto dybere er der lige uden for, det er de steder jeg vælger  at sætte båden i, og op i stille vejr, ved større brændning ind på kysten kan man nogen gange vælge med held en lidt fladre sted at trække båden op på traileren igen.  


•  Til sidst og ikke mindst, Waders til hver mand.


Dog gør vi det ikke helt som vist på videoen neden for